Sten Jauer

Jeg arbejder med design, kommunikation og ideer i ét, er internationalt prisbelønnet for koncept, produkt- og emballagedesign. Elsker at gøre det enkelt og tror på bæredygtighed gennem design. Det gode design giver, sælger og beviser sig selv. Mødet med brugsobjektet skal være selvfølgeligt, så der er rum til det mindre selvfølgelige.

Læs mere på: www.landdesignlab.com 

Produkt_20

Osti 01

Efter mit redesign af den dobbeltstrengede Osti Original osteskærer fra 1963 og design af Ostis nye logo var det et oplagt valg at lade disse mødes intelligent i formgivningen af ostehøvlen Osti 01. Dertil kom et skarpt fokus på daglig brug, bæredygtighed og pris. Osti 01 og dens ressourcebesparende emballage er hædret med ni internationale priser og netop nu nomineret i German Design Award 2018. Dette har for alvor åbnet udlandet for danske Osti.

Vi glæder os til, sammen med de passionerede osteskabere hos Grand Fromage i Guldsmedgade, at lade dig teste Osti 01 og Original i selskab med gode oste.
Og husk: Livet skal forstås samlet, men nydes i skiver…

Producent: Osti
Se filmen om Osti 01 på www.landdesignlab.com 

Udstillingssted og åbningstid:

Grand Fromage, Guldsmedgade 27
Mandag – torsdag 10:00 – 17:30
Fredag 10:00 – 18:00
Lørdag 10:00 – 14:00

Du kan møde designeren:

Onsdag d. 4.10. 15:00-17:00