Tresindstyvende. DESIGNSALON 7. marts 2024, RE-IMAGINEERING PLAST hos Letbæk Plast

Letbek A/S tror på, at en bæredygtig forretning gør verden til et bedre sted. Og de tror på, at når vi kan betragte plast som en cirkulær ressource, kan vi takle udfordringer uden at skabe nye problemer. Letbek A/S har faktisk etableret en rentabel virksomhed på netop denne overbevisning. En virksomhed, der i samarbejde med designere og kunderne anvender plast som en cirkulær ressource til at håndtere egne og verdens udfordringer – en løsning ad gangen. Kom og se hvordan!

Program:

17.30 Introduktion ved formanden Frederick Rickmann

17.45 Rundvisning ved Torben Haahr Madsen, Key Account Manager

19.00 Q&A + Et lettere traktement

20.00 Tak og godaften

Praktisk:
Hvornår: 7. marts klokken 17.30
Hvor: Letbek A/S, Hornevej 18, 6862 Tistrup

Vi forsøger som altid at arrangerer fælles kørsel, så skriv meget gerne om du har brug for et lift eller har plads til flere i din bil, når du melder dig til.

Pris og tilmelding

Arrangementet er gratis for medlemmer af DESIGNSALON, men af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig. Gæster til disse arrangementer deltager for 250 kr. pr person, der skal betales på bankkonto reg.nr 6180 konto 0008627002. Husk at oplyse dit navn.

Tilmeldingsfrist mandag den 26. februar til Frederick på: arrangement@designsalon.dk

Privatlivspolitik

Ved tilmelding til arrangementet giver du samtidigt samtykke til at vi behandler dine personoplysninger.

Læs vores Privatlivspolitik her:

Nioghalvtredsindstyvende. DESIGNSALON 1. februar 2024, AI – Generative kunstig intelligens

Design i AI. Oplev potentialet

Designsalon har inviteret Morten Rockford Ravn fra AI-Revolution i København til at hjælpe Designsalon medlemmer til at forstå og implementere tekst til billede AI i relation til vores kreative arbejde. Arrangementet er tilrettelagt og fokuseret netop til Designsalons medlemmer.  Lær hvordan forskellige redskaber og teknikker kan kombineres for at skabe det mest originale indhold i jeres arbejde.

“Tid er den mest værdifulde ressource, og forkortelsen af, hvad der tidligere har været langtrukne iterative processer, som generativ kunstig intelligens løser, er et regulært paradigmeskift. Det frigør os til at lave mere meningsfuldt arbejde, mere effektivt, og skabe mere værdi for vores kunder, samarbejdspartnere, og i forlængelse heraf samfundet.” Morten Rockford Ravn

Program:

17.00 Introduktion ved formanden Frederick Rickmann

17.10 Kunstig Intelligens ved Morten Rockford Ravn

18.15 Q&A

18.30 Kort indlæg om AI og Lifestyle & Design Cluster

18.45 Et lettere traktement

19.30 Tak og godaften

Otteoghalvtredsindstyvende. DESIGNSALON 22. november 2023, Aarhus Bryghus

Juletid er snart over os, og hvad er en bedre måde at komme i den rette julestemning end at nyde nogle lækre juleøl? Derfor inviterer vi jer til en hyggelig ølsmagning på Aarhus Bryghuset. Oplev kunsten og håndværket i at kreere en velskabte øl.

Program:

Velkomst ved DESIGNSALONs formand Frederick Rickmann.

Rundvisning med Brygmester Niels Buchwald

En guidet smagning af en række håndplukkede øltyper.

Lækre højtbelagte smørrebrød, der passer perfekt til øllet

Syvoghalvtredsindstyvende. DESIGNSALON 26. oktober 2023, Teknologisk 3D Metal Print

Vi inviterer til en eksklusiv DESIGNSALON aften, hvor vi udforsker den spændende verden af 3D-print i metal på Teknologisk Institut. Dette arrangement er skabt specielt til DESIGNSALONs medlemmer, og andre med interesse i de utallige muligheder, som denne banebrydende teknologi bringer med sig. Oplev nutidens, måske, vigtigste produktionsmetode: 3DPRINT – ADDITIV MANUFACTURING. Forretningsleder, Brian Lykke Christensen fortæller om 3DP anno 2023 og hvad vi kan forvente I fremtiden, samt rundvisning i Danmarks eneste 3DP-Metal produktion på deres. Center for Industriel 3DPrint.

Program:

17.30 Velkomst ved DESIGNSALONs formand Frederick Rickmann

17.40 Brian Lykke Christensen fortæller om 3DP anno 2023 og hvad vi kan forvente I fremtiden.

18.00 Diskussion krydret med lidt at spise.

19.30 Tak for i aften

Seksoghalvtredsindstyvende. DESIGNSALON 12. september 2023, WOUD

Besøg WOUD med DESIGNSALON. Møbel-og designkonceptet, WOUD blev lanceret i 2014 af Mia og Torben Koed. Deres ret dristige mål bestod i at opbygge et ambitiøst designmærke fra bunden med materialer af høj kvalitet og stor opmærksomhed på de små detaljer. Med en drivkraft til at skabe nye originale værker bygger WOUD-kollektionen på tanken om at se fremad i stedet for at kigge bagud og dele kærligheden til ærligt design. Med design input fra vest og øst, har WOUD opbygget et unikt designunivers med nye idéer i form, funktion eller valg af materiale.

Program:

17.30 Velkomst ved DESIGNSALONs nye formand Frederick Rickmann

17.40 Stifter af WOUD, Mia Koed, fortæller om virksomhedens historie og mission

18.00 Diskussion krydret med lidt at spise.

19.30 Tak for i aften

Femoghalvtredsindstyvende. DESIGNSALON 22. juni 2023, THE UPCYCL

Besøg THE UPCYCL med DESIGNSALON. THE UPCYCL kalder sig selv restmaterialernes grønne datingbureau. En virksomhed som hjælper designere, arkitekter og udviklere med at finde restmaterialer – eller New Waste som THE UPCYCL kalder det. Materialer fra produktionsvirksomheder, som kan bruges i nye produkter. På THE UPCYCLs materialebørs findes over 200 forskellige restmaterialer kan ses på messer, events og i virksomhedens showrooms.

Program:

17.30 Velkomst ved DESIGNSALONs nye formand Frederick Rickmann

17.40 Stifter af THE UPCYCL Rikke Ullersted fortæller om virksomhedens historie og mission

18.00 Rikke Ullersted og Bitten Jakobsen giver eksempler på samarbejder og et indblik i sortimentet af materialer i THE UPCYCL´s showroom

18.30 Spørgsmål og diskussion krydret med lidt at spise fra Cafe Fika

19.30 Tak for i aften