Fireogtredive DESIGNSALON 29. november 2018, naTur-kulTur; Tur/reTur

Besøg hos Dinesen og højtlæsning.

Igen i år afslutter vi Designsalon-året med en salonoplevelse lidt udover det sædvanlige.

Vi er inviteret indenfor i Dinesens nye showroom i Mejlborg, der er et overflødighedshorn af lækre omgivelser og nørderi omkring træ. Her kan man både fordybe sig i materialer sammen med andre og sidde i mørke og lytte til lyden af en skov og et træ der bliver fældet.

Showroom manager Gitte Ingemann vil sammen med Christian Anthony fra Garde Hvalsøe vise os rundt og fortæller om deres univers.

Herefter er det tid til at læne sig tilbage og lade sig inspirere af en anden verden. Forfatter Mette Reinhardt Jakobsen vil tage os med på en rejse til en smal gade i det indre Paris hvor virksomheden Qualipôle og Madame D huserer i hendes nye roman ”No.54”
“Jeg er skabt til det her. Jeg er virkelig god til det her. Og nu kommer belønningen. Jeg er dygtig. Næste dag står der en lille firkantet pakke i hvidt papir på mit skrivebord. Fra Boutique Colette. Jeg åbner med hænder, der dirrer. Madame D sætter pris på mit arbejde. Madame D er tilfreds med, at kunden er tilfreds. Madame D har derfor købt mig et duftlys”

Program:

16.30 Rundvisning i Dinesens nye faciliteter i Mejlborg
17.30 Mette Reinhardt Jakobsen læser op af ”No. 54”
18.00 Finger-mad og snak
20.30 På gensyn og GOD JUL & GODT NYTÅR!

Praktisk:
Hvornår: 29. november klokken 16.30 til ca. 20.30
Hvor: Dinesen, Mejlborg, Kystvejen 65, 8000 Aarhus C

Pris og tilmelding

Arrangementet er gratis for medlemmer af DESIGNSALON og koster kr. 250,- for ikke-medlemmer og  kr. 50,- for studerende.

Treogtredive DESIGNSALON 30. oktober 2018, Kickstarter

Er Kickstarter en fortryllende økonomisk løsning på alle dine designerdrømme? Eller er det det rene spil af tid? Sandheden ligger måske et sted midt imellem – men hvad afgør om det bliver en succes? Hvad vægter til den ene side, og hvad til den anden? Hvad er spillereglerne?

I indbydes til et arrangement med fokus på Kickstarter, hvor vi hører historier og erfaringer fra vores egne rækker. Man siger, at man lærer mest af fejl og nederlag, så der vil både være historien om den pinlige katastrofe – den med det gode produkt, der burde have virket fint, men dumpede – den om det svage produkt, der alligevel slap igennem nåleøjet – og til sidst historien om et projekt, der velfortjent kom videre og hvordan det blev en succes.

Vel mødt på Dokk1, hvor vi også serverer et let traktement.

Program:
17.00 velkommen og præsentation af oplægsholder Michael Eis
17.15 Michael Eis, Pep-talk – et indspark om crowdfunding.
18.00 Sandwich
18.30 Frederick Rickmann om cases fra den virkelige verden
20.00 tak for i aften

Praktisk:
Hvornår: Tirsdag den 30. oktober klokken 17.00
Hvor: Dokk1 Undervisningslokale 1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

Toogtredive DESIGNSALON 23. august 2018, Åbning af Aarhus Design Week på Salling ROOFTOP

Åbning af Aarhus Design Week på Salling ROOFTOP

Vi inviterer til DESIGNSALON og åbning af udstillingen Aarhus Design Week på Salling ROOFTOP.

Med dette års udstilling er DESIGNSALON endnu engang med til at vise bredden og dybden i dansk design med base i Vestdanmark. Denne gang præsenteres ikke mindre end 44 designere og producenter på en udstilling skabt i samarbejde med Business by Design og med udstillingsdesign af USE og Studio 0405. Udstillingen afholdes fra d. 23. august til og med d. 30. august på Salling ROOFTOP i Aarhus.

Vi vil gerne inviterer alle medlemmer af DESIGNSALON med ledsager til åbningen og glæder os til at se jer alle sammen og skåle på en succesfuld udstilling.

Praktisk:
Hvornår: 23. august klokken 14.30
Hvor: Salling ROOFTOP, Søndergade 27, 8000 Aarhus C

Pris og tilmelding

Arrangementet er gratis for medlemmer af DESIGNSALON inklusiv en ledsager. Skriv om du kommer en eller to personer ved tilmelding.

Tilmeldingsfrist senest den 6. august

Tredive DESIGNSALON 29. maj 2018, Besøg hos USE og Design Week 2018

Besøg hos USE Studio

USE Studio er et designbureau der skaber platforme for kreativitet og kultur. USE vil fortælle os om hvordan de anvender soft design, en multidisciplinær og kontekstuel designproces. De vil vise rundt i deres designplatform USE Academy og fortælle om typografiprojektet Typothon. Til sidst lægges op til diskussion om designfagets fremtid.

Program:

16.30  Velkommen
Ari Marteinsson fortæller om USE Studio og soft design
Sophie Haack og Henrik Hegelund fortæller om Typothon
Tapas og snak
19.00  Tak for i aften

Praktisk:
Hvornår: 29. maj klokken 16.30 til 19.00
Hvor: Rosensgade 11, 8000 Aarhus C.

Pris og tilmelding

Arrangementet er gratis for medlemmer af DESIGNSALON og koster kr. 250,- for ikke-medlemmer og  kr. 50,- for studerende.
Tilmeldingsfrist senest den 23. maj

Tilmelding

Enogtredive DESIGNSALON 21. juni 2018, Tetris Studios-Institut for X

Tetris Studios – Institut for X

Tetris Studios er et arkitektur- og designfællesskab og en del af Institut for X, der har til huse på Godsbanearealet. Tetris Studios holder til i en gammel frugtsorteringshal i lokaler de selv har bygget.

Program:
Spant Studio vil indlede arrangementet med en snak om den igangværende indretningsopgave af den nye arkitektskole, samt andre relevante projekter. Herefter vil følgende personer og virksomheder være til stede, for at fortælle om deres arbejde i deres studios:
– Stine Weigelt, møbeldesigner
– Plukk Design, plantecafé og plantedesignbureau
– ByKato, møbeldesign
– Emils Garage, opbygning af custom motorcykler og dele
– Rasmus Nørfeldt, ølbryggeri, under etablering af mobilt bryggeri

Der serveres mad og drikke af lokal herkomst; fadøl fra bryggeriet Nørfeldt og 1.5m charcuteri og stads fra Jakob Kristian Sørensen, manden bag Pizza Propria.

Vi ser frem til at møde jer allesammen til et hyggeligt arrangement i Aarhus’ undergrund.

Praktisk:
Hvornår: 21. juni klokken 16.30 til ca. 19.00
Hvor: Institut for X, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C
Vi mødes i ‘Galleriet’ ved siden af skatebowlen for enden af Godsbanens parkeringsplads, hvor porten står åben på perronen. Man kan parkere gratis på Institut for X , men det kræver en lille forklaring ved ankomst, ellers kommer man nemt til at parkere på EasyParks arealer.

Pris og tilmelding

Arrangementet er gratis for medlemmer af DESIGNSALON og koster kr. 250,- for ikke-medlemmer og  kr. 50,- for studerende.

Tilmeldingsfrist senest den 18. juni

 

 

Niogtyvende DESIGNSALON 5. april 2018, Radon, Lightyears & Republic of Fritz Hansen

Designsalon er denne gang blevet inviteret indenfor blandt designikoner hos Lightyears og Republic of Fritz Hansen på havnen i Aarhus.

Her skal vi blandt andet høre Designsalon-medlem Hans Sandgren Jakobsen fortælle om samarbejde med Lightyears omkring udviklingen af lampeserien Radon, der strækker sig fra en opringning en sommerdag i 2001 til den færdige lampeserie så dagens lys i maj 2005.

Program:

16.30  Velkommen
Pia Bylling-Westergaard fortæller om Republic of Fritz Hansen og Lightyears
Hans Sandgren Jakobsen fortæller om udviklingen af Radon
Tapas og snak
19.00  Tak for i aften

Praktisk:
Hvornår: 5. aprilklokken 16.30 til 19.00
Hvor: Balticagade 12C,1, 8000 Aarhus C.

Pris og tilmelding

Arrangementet er gratis for medlemmer af DESIGNSALON og koster kr. 250,- for ikke-medlemmer og  kr. 50,- for studerende.
Der er et begrænset antal pladser og medlemmer har derfor førsteret

Tilmeldingsfrist senest den 28. marts

Tilmelding

Privatlivspolitik

Ved tilmelding til arrangementet giver du samtidigt samtykke til at vi behandler dine personoplysninger.

Læs  vores Privatlivspolitik her:

Otteogtyvende DESIGNSALON 28. februar 2018, generalforsamling hos Møbelsnedkeri Kjeldtoft

Onsdag den 28. februar 2018, 16.15-20.30 holder vi generalforsamling hos Møbelsnedkeri Kjeldtoft, Årslev Kirkevej 20, 8220 Brabrand

Om en sofa
Workshop med Isabel Ahm og Gert Kjeldtoft om produkt -udvikling, -indvikling og -forvikling fra design til produkt, med case i OFF, en sofa designet af Isabel og udført af Gert til Snedkernes Efterårsudstilling 2014.
Workshoppen er tænkt som vidensdeling mellem medlemmerne og alle kan byde ind med oplevelser og erfaringer undervejs i forløbet
• hvor ligge konflikterne mellem designer og producent?
• hvem skal have det sidste ord?
• hvor mange ændringer skal man acceptere?
Den originale OFF sofa står nu i Trapholts permanente samling.

Generalforsamling, dagsorden
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskabsaflæggelse
4. Godkendelse af budget
5. Behandling af indkomne forslag
6. Digitaltilstedeværelse og kommunikationsstrategi
7. Nyt om udstillingsarbejdet og etablering af udstillingsudvalg
8. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.
Alle medlemmer med lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet opfordres til at opstille. Mette Bella Frandsen, Susanne Grønlund, Frederick Rickmann og Annette Mammen er på valg men genopstiller. Torben Madsen er ikke på valg. Jurgen Bender og Karin Schou Andersen har meddelt at de trækker sig fra bestyrelsen. Der skal dermed vælges mindst to nye bestyrelsesmedlemmer.
9. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Mad og snak
Efter generalforsamlingen har Hanne Hesseldal endnu engang lovet at sørge for dejlig mad og vin.

Praktisk
Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejningen er der tilmelding til mb@designsalon.dk senest torsdag den 21. februar.

Vi forsøger som altid at arrangerer fælles kørsel, så skriv meget gerne om du har brug for et lift eller har plads til flere i din bil, når du melder dig til.

Vi ses!
Mange hilsner
Bestyrelsen

Tilmelding

 

Syvogtyvende DESIGNSALON 23. januar 2018, tegnestue på landet

Vi besøger Hans Thyge & Co som har deres tegnestue i Norsminde med udsigt til Mols og Samsø.

Tegnestuen har i 5 år arbejdet på det Asiatiske marked med basis i Shanghai. De har 1 medarbejder siddende i Shanghai og indtil videre arbejder de med over 10 kunder spredt over Kina, Japan, Taiwan, Singapore og Malaysia.
Hans Thyge og hans medarbejdere vil fortælle om hvordan det er at pendle imellem Norsminde og en af verdens mest hektiske metropoler, om kulturforskelle og glæden ved at møde andre mennesker der ser verden fra et andet perspektiv og alligevel når det komme til stykket tænker lige som os.

Program:

Hans Thyge og medarbejdere vil fortælle om de projekter der arbejdes på i Asien og hvordan det er at arbejde med kunder på det Asiatiske marked.
Der lægges op til at der brydes ind og spørges ivrigt.
Tegnestuen vil sørge for der er lidt tapas eller afskåret godt pålæg og brød og et glas vin eller øl.

Praktisk:
Hvornår: 23. januar klokken 17.00 til folk har lyst til at køre hjem
Vi forsøger som altid at arrangerer fælles kørsel, så skriv meget gerne om du har brug for et lift eller har plads til flere i din bil, når du melder dig til.
Hvor: Hans Thyge & Co, Norsmindevej 150, 8340 Malling Norsminde. Hvid gård med glaseret sort tegl lige inden man rammer Norsminde. Der står ”Fjordgården Vineri” på gavlen.

Pris og tilmelding

Arrangementet er gratis for medlemmer af DESIGNSALON og koster kr. 150,- for ikke-medlemmer og  kr. 50,- for studerende.

Tilmeldingsfrist senest den 16. januar

Tilmelding

Seksogtyvende DESIGNSALON 23. november 2017, STJERNESPÆKKET JULESALON!

Designsalon sigter mod stjernerne, når vi afholder årets julesalon på Steno Museet i Aarhus. 

Vi forsøger hvert år at gøre vores julesalon til noget særligt. Og i år er ingen undtagelse! Vi har fået arrangeret en særforestilling om årets stjernehimmel i Steno Museets planetarium og efterfølgende er der tapas, bobler og julehygge i museets café. Hele museet holder særåbent for os, så der er også rig mulighed for at lade sig inspirerer af formgivningen i smukke og finurlige astronomiske mekaniteter og medicinske instrumenter fra tider hvor stjernerne var endnu længere væk og det absolut var bedst at holde sig rask!

Program:

17.00  Særforestilling i museets planetarium om årstidens stjernehimmel
18.00 Tapas og bobler
Opfølgning på ”design aarhus” udstillingen fra udstillingsudvalget
Fri leg i museets udstillinger
20.00   På gensyn og god jul

Praktisk:
Hvornår: 23. november kl. 17.00-20.00
Hvor: Steno Museet, C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C

Pris og tilmelding

Arrangementet er gratis for medlemmer af DESIGNSALON og koster kr. 300,- for ikke-medlemmer.
(Der er et begrænset antal pladser og medlemmer har derfor førsteret!)

Tilmeldingsfrist senest den 17. november

Tilmelding

Femogtyvende DESIGNSALON 15. juni 2017, Den Gamle By, emballage design og håndmadder på Bent J

Kom med DESIGNSALON tilbage til 70’erne!
DESIGNSALON inviterer på sommerarrangement i Den Gamle Bys 70’er bydel. Kom og hør DESIGNSALON-medlem Gustav Tipsmark fra ’Gustav og hund’ fortæller om sit arbejde med at genskabe 70’er-emballage til købmandsbutikken, gå på besøg i kollektivet, kig forbi Pauls Radio og kom med til håndmadder og salon-hygge på den legendariske jazz-bar Bent J, der er genopstået for enden af gaden.

Program:

15.00    Vi mødes ved indgangen til Den Gamle By
Gustav Tipsmark fortæller om sit arbejde for Den Gamle By på Plakatmuseet
Rundvisning i Købmandsbutikken og fri leg i Den Gamle By
17.00    Håndmadder og hygge på Bent J
20.00   På gensyn og god sommer!

Det bliver KNÆHØJ KARSE!!

Praktisk:
Hvornår: 15. juni kl. 15.00-20.00
Hvor: Den gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C., Vi mødes ved indgangen og følges ind.

Pris og tilmelding

Arrangementet koster denne gang kr. 100,- for medlemmer af DESIGNSALON og kr. 250,- for ikke-medlemmer, studerende kan deltage for kr. 150,-
Prisen dækker entre og håndmadder hos Bent J

Drikkevarer på Bent J er for egen regning.

Tilmeldingsfrist senest den 7. juni, til Mette på: mb@designsalon.dk

Tilmelding