Niogtredive DESIGNSALON 22. maj 2019, Produkt- og grafisk design hos Guldmann

Kom med indenfor hos Guldmann og hør om deres arbejde med produktdesign og grafisk design.

Guldmann er en danskejet international virksomhed som beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af velfærdsteknologi og løsninger der forbedrer arbejdsmiljøet samt øger effektivitet, sikkerhed og komfort ved løft og forflytning af mennesker. Guldmanns primære kunder er hospitaler og plejehjem.

Hos Guldmann er godt design et vigtigt konkurrenceparameter. Derfor har de fokus på, at funktion og æstetik går op i en højere enhed. Guldmanns egen udviklingsafdeling består af arkitekter, produktdesignere og ingeniører, som i fællesskab løser de fleste udviklingsprojekter in-house. På specifikke opgaver samarbejder de også med eksterne designere. Morten Rathke er arkitekt/produktdesigner og ansvarlig for design.

Som grafisk designer har Karen Louise Haugaard ansvaret for Guldmanns visuelle profil. Hun er en del af marketingafdelingen, som laver alt grafisk materiale til og omkring produkterne samt betjener Guldmanns kontorer i ind- og udland med grafiske løsninger.

Program:

16.30        Morten Rathke fortæller om Guldmanns produktprogram med fokus på design og innovation

17.30        Designsalonmedlem, Karen Louise Haugaard fortæller om arbejdet som grafisk designer hos Guldmann.

18.30        Lidt at spise og netværk

19.30        Tak for i aften

Praktisk:
Hvornår: 22. maj klokken 16.30 til 19.30
Hvor: Guldmann, Graham Bells Vej 21-23A, 8200 Aarhus N

Pris og tilmelding

Arrangementet er gratis for medlemmer af DESIGNSALON og koster kr. 250,- for ikke-medlemmer og  kr. 50,- for studerende.

Tilmeldingsfrist senest den 15. maj