Thomas Pedersen

SPARK har siden sin start i 2004 redefineret den skandinaviske designtradition ved at gentænke form, uden at gå på kompromis med funktionalitet.
Med fokus på ergonomi og innovation inden for materialer og produktionsmetoder, skaber vi designs med lang levetid, der opfylder vores høje krav til kvalitet og bæredygtighed i samarbejde med danske og internationale møbelvirksomheder.

Læs mere på: www.spark.dk

Produkt_21

Stingray

Stingray var mit afgangsprojekt fra Arkitektskolen i Aarhus i 2003. Den er skabt med menneskekroppen i fokus. Gyngestolen tilbyder den siddende at vælge mellem et utal af komfortable siddestillinger. Designet er dristigt, men trækker alligevel referencer til den skandinaviske designs guldalder og de ikoniske glasfiberstole fra 1950’erne.
Vinder af blandt andet Red Dot Award, IMM Best of the best og Den Danske Designpris.

Producent: Fredericia Furniture

Produkt_21B

Deli

Deli er en alsidig stabelbar stol. Med sin organiske plastskal, der omfavner et polstersæde, er den skabt til at leve op til alle moderne krav for hjem, kontorer og offentlige rum. Designet forfører den siddende med sin sublime komfort og fascinerer med sit organiske formsprog og minimalistiske udtryk.
Vinder af Red Dot Award – Best of the best 2014.

Producent: Skandiform

Udstillingssted og åbningstid:

GALLERI GRISK, Klosterport 4
Mandag – fredag 11:00 – 18:00
Lørdag 11:00 – 14:00
Der er tit åben i Galleriet udover disse tider.

Du kan møde designeren:

Lørdag d. 30.9. 10:00-12:00
Onsdag d. 4.10. 15:00-17:00