Susanne Grønlund

Resultaterne af- og erfaringerne med – tegnestuens mange og værdibaserede projekter indenfor især møbel-, børne-, og hjælpemiddelområdet er gennem tiden belønnet med en række internationalt anerkendte designpriser: 3 x Red Dot Award, 3xDen Norske Designpris og Gold Award med flere. Flere projekter er desuden udvalgt til den permanente samling hos Designmuseum Danmark og Trapholt.

Læs mere på www.gronlunddesign.com

Produkt_31

SLEEPI barneseng

SLEEPI er en organisk formet multifunktionel barneseng, der kan ”vokse” med barnet fra det er helt lille og op til
10 års-alderen. SLEEPI starter som miniseng, kan derefter ombygges til tremmeseng og endelig kan SLEEPI med et tilkøb ændres til en juniorseng. På denne vis forenkles indkøb af udstyr til de små børn til glæde for både forældrene og miljøet. SLEEPI har blandt andet modtaget Red Dot Award Hædersprisen fra Norsk Designråd, German Design Award og Gold Award.
Designet i samarbejde med Claus Hviid Knudsen

Producent: Stokke

Udstillingssted og åbningstid:

Illums Bolighus, Lille Torv 2
Mandag – fredag 10:00 – 18:80
Lørdag og søndag 11:00 – 16:00

Produkt_26

MUNDO loungestol

MUNDO er en lille loungestol, der er formgivet med et strejf af humor og en egen tilgang til proportionering. Den relativt store og åbne ryg yder en god og afslappet siddekomfort. Stolens form giver mulighed for vekslende siddestillinger og ryggen kan desuden bruges som armlæn.

Producent: Fredericia Furniture

Udstillingssted og åbningstid:

Wakeup, M.P.Bruuns gade 27
Mandag – søndag Hele døgnet
Du kan møde designeren:
Lørdag d. 30.9. 10:00-12:00

Produkt_24

PROTAC SenSit

SenSit er et sansestimulerende hjælpemiddel. I alle PROTACs produkter indgår plastikkugler, der på grund af kuglernes tyngde giver dybe sansestimulerende tryk og dermed aktiverer føle- og bevægesansen. Disse stimuli har en beroligende indvirkning på uro i krop og hoved, og de skiftende tryk øger kropsbevidstheden til glæde for personer med motorisk og psykisk uro. Hjælpemidlerne gavner også personer med ADHD, autisme, neurologiske- og psykiske lidelser, sanse- og udviklingsforstyrrelse.

Producent: PROTAC

Udstillingssted og åbningstid:

Jyske Bank, Østergade 4
Mandag – fredag 10:00 – 16:00
Torsdag 10:00 – 18:00

Du kan møde designeren:

Onsdag d. 4.10. 15:00-16:00

Produkt_28

NOOMI STRING loungestol

NOOMI STRING loungestol er en blød og komfortabel lænestol, hvor stål og stof mødes og danner en harmonisk helhed. Det spinkle understel giver stolen et grafisk udtryk af fine linjer, der bærer den bløde organisk formede overdel med stærke referencer til Danish Modern.

Producent: Softline A/S

Udstillingssted og åbningstid:

Naturskøn, Guldsmedgade 15
Mandag – fredag 10:00 – 17:30
Lørdag 10:00 – 16:00

Produkt_29

QUADRO puf

QUADRO puf er en skandinavisk nyfortolkning og et miks af den traditionelle marokkopude og et tebord fra Østen. Puffen kan bruges med og uden bakke, der i øvrigt kan vendes, som man vil.

Producent: Softline A/S

Udstillingssted og åbningstid:

Xanthippe, Guldsmedgade 38
Mandag – fredag 10:00 – 17:30
Lørdag 10:00 – 15:00

Produkt_27

ONO stol

ONO er en let træstol med stærke rødder i den skandinaviske designtradition. Den er komfortabel at sidde i og har sin egen indlysende konstruktion, der giver ryggen en fleksibel og behagelig støtte. Udskæringen mellem sæde og ryg muliggør en ergonomisk rigtig siddestilling, og udskæringen giver et godt greb, når stolen skal flyttes.

Producent: Inno.fi

Produkt_25

TURNER garderobesystem

TURNER er et knagesystem, der fungerer både enkeltvis og sat sammen af flere enheder, hvorved der er uendelig mange kombina­tionsmuligheder. TURNER er nem at montere på væggen og er designet til at bære både jakkestrop, tørklæde, bøjle og meget mere.

Producent: Inno.fi

Udstillingssted og åbningstid:

MAKU Design, Aaboulevearden 70
Mandag – fredag 11:00 – 17:30
Lørdag 10:00 – 14:00