Rikke Frost

Jeg tror på, at materialer og kombinationen af dem kan skabe en unik oplevelse både visuelt, funktionelt og taktilt. Jeg er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus. Siden 2004 har jeg med base i den nordiske enkelhed drevet en kreativ multi­disciplinær designvirksomhed. Jeg tilbyder kunder en effektiv proces med særlig opmærksomhed på detaljeret og professionel produktudvikling, hvor både design-, funktion- og forretningsperspektiv er integreret.

Læs mere på: www.rikkefrost.dk

Produkt_19

Verde Mirror

Verde Mirror, der er designet til WOUD, er alsidig i sin funktion og er tiltænkt alle slags rum. Inspirationskilder er 50’ernes metalmøbler med deres enkle former tilsat en funktionel vinkel og sidst men ikke mindst plantetrenden, som vi oplever i øjeblikket.
På hylden bag på Verde er der mulighed for at placere planter eller andre småting. Du kan også hænge en bøjle med dit tøj på hver side af spejlet i de to små udfræsninger i hylden.
En sidste gennemtænkt detalje er spejlets ramme, der fungerer som en slags tredje arm. Dit spejlbillede omgivet af planter, giver dig måske lige muligheden for at nå at trække vejret dybere og tænke smukke tanker inden dagens dont.

Producent: WOUD

Udstillingssted og åbningstid:

Blomst Design, Frederiks Alle 140
Mandag – torsdag 10:00 – 17:30
Fredag 10:00 – 18:00
Lørdag 10:00 – 14:00

Du kan møde designeren:

Lørdag d. 30.9. 10:00-12:00