Gert Kjeldtoft, Møbelsnedkeri Kjeldtoft

Kort efter min uddannelse som møbelsnedker etablerede jeg Møbelsnedkeri Kjeldtoft i 1991. Fokus har målrettet været at arbejde med design.

Det er lykkedes at positionere virksomheden som samarbejdspartner for både arkitekter, designere og med direkte kunderelationer. Vores styrke er samspillet, – rådgivning i teknisk design, hvor vi er meget stærke, med bred erfaring og stor opfindsomhed.

Jeg har gennem årene direkte opsøgt samarbejde med en lang række designere og vi har udført mange prototyper af både møbler og industrielt design.

Selv har jeg designet et par borde, og et designkoncept som kan udføres i forskellige møbeltyper, -samt et køkkenkoncept. Alt dette er udelukkende produkter som vi tilbyder direkte fra snedkeriet. Jeg kalder det værkførerdesign, og holder af enkelhed.

I årenes løb har vi fået en stor berøringsflade, som gør at vi nu bliver opsøgt af firmaer som B&O og Fredericia Furniture, for at assistere ved udvikling af nye produkter, og den foreløbige kulmination må være at vi i ’15 udførte en stor opgave sammen med Jasper Morrison i Qatar.

Jeg sidder i bestyrelsen for Østjyllands Snedkerlaug, og Snedkernes Efterårsudstilling.
Enkelte af vores S-E projekter er del af samlingen på Trapholt, og en del er nu til salg på Architonic.com