Mette Bella Frandsen

Jeg er uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding og grafiker fra Jensen DtP bureau. Sideløbende med mit job som grafiker driver jeg egen designvirksomhed. Her arbejder jeg med design af tekstiler og med redesign og upcycling.

Kontakt mig på: mettebella@yahoo.com

Produkt_16

Gamle sofaer bliver til tasker og punge

Når din gamle lædersofa står på fortovet og venter på renovationsfolkene, ser de fleste en bunke storskrald. Jeg ser en masse muligheder. Som designer er jeg uddannet til at se tingene i et andet perspektiv og stille de skæve spørgsmål: Er den sofa slidt op, eller kan dele af den genanvendes?
Jeg bruger min evne til at vende tingene på hovedet, men også mine håndværksevner og min æstetiske sans, når jeg genanvender ting, der er kasseret. Resultatet skal være både ordentligt, smukt og brugbart. Tasker og punge er syet af lædermøbler på vej til storskrald og aflagte herreskjorter. Det er genbrug fra yderst til inderst og produceret i hånden i Danmark.

Producent: egenproduktion

Udstillingssted og åbningstid:

Brille Galleriet, Rosensgade 16
Mandag – torsdag 10:00 – 17:30
Fredag 10:00 – 18:00
Lørdag 10:00 – 13:00

Du kan møde designeren:

Onsdag d. 4.10. 15:00-17:00