Fjortende DESIGNSALON 23. februar 2016 besøg på DOKK1 og i Magic Mushroom

Årets første, og det fjortende i rækken af arrangementer, går denne gang til DOKK1. Mange har måske allerede besøgt huset, men ved dette arrangement får vi mulighed for at høre og se lidt ”bag kulisserne”. Arrangementet starter kl 16, hvor vi mødes i foyeren ved informationen. Her vil vi blive budt velkommen af Marie Østergaard fra Borgerservice, som vil vise os rundt i bygningen og fortælle om de mange forskellige funktioner huset rummer. Herefter tager Thomas Holst Madsen over. Han har lovet at dykke lidt dybere ned, eller op, i et af husets kunstværker: Magic Mushroom, ”byen på hovedet”, som er installeret i loftet i indkørslen til parkeringen. Værket er skabt af kunster duoen Elmgreen & Dragset . Thomas har været med igennem hele tilblivelsen, fra de første skitser over fremstillingen til den endelige installation.

Arrangementet sluttes af i DOKK1´s cafe, hvor der vil blive serveret forfriskninger og hvor der som sædvanligt bliver tid til at snakke med kollegaerne i netværket.

Tidspunkt: 23. februar klokken 16.00-19.00
Arrangementet afholdes på DOKK1

Pris og tilmelding
Arrangementet er gratis for medlemmer af DESIGNSALON og koster
100,- kr. for ikke-medlemmer
50,- kr. for studerende

Tilmeldingsfrist senest den 18. februar.

Tilmelding

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.