Annette Bjerg Mammen

Som designer henter jeg i høj grad min inspiration i naturen; i dens forunderlige geometri og uforlignelige konstruktioner. Jeg er uddannet Industriel Designer og Design Manager (MDS) fra Danmarks Designskole i København. Siden 2003 har jeg drevet egen tegnestue med fokus på indretningsarkitektur og inventardesign.

Læs mere på: www.annettemammen.dk

Produkt_5

Loop Stool & Loop Table

Loop møblernes form er inspireret af styrken i naturens papirtynde skalkonstruktioner – krumningen i sneglehusets skal og bikubens geometriske strukturer.
Møblerne er konstrueret som koniske sløjfer, den krumme form giver mulighed for at arbejde med en meget tynd materialetykkelse. Vingekonstruktionen både låser formen og giver den stabilitet og tillader desuden at flere taburetter kan kobles sammen og danne kløverformationer af fortsatte sløjfer.
I bordet kan rummet under glaspladen udnyttes til opbevaring og dekoration. Skallerne er udført i Corian, der er et fornybart materiale med meget lang holdbarhed.
Møblerne har været med på flere udstillinger og er blandt andet købt af Holstebro Museum.
Møblerne produceres på bestilling. Kontakt: info@annettemammen.dk

Udstillingssted og åbningstid:

Paustian, Skovvejen 2
Mandag – fredag 10:00 – 18:00
Lørdag 10:00 – 15:00

Du kan møde designeren:

Lørdag d. 30.9. 10:00-12:00
Onsdag d. 4.10. 15:00-17:00